






Åsøvej 22, 4171 Glumsø
Charmerende landejendom med naturskønne omgivelser
Velkommen til Åsøvej 22 - en charmerende og indflytningsklar landejendom med fred, skøn natur og åbne marker som nærmeste nabo. Her får du klassisk arkitektur, moderne komfort og en helt særlig ro.
Lidt uden for Glumsø, med byens faciliteter i både gå- og cykelafstand, finder du denne idylliske ejendom hvor klassisk rødt bindingsværk og hvidpudsede facader danner rammen om et hjem fyldt med atmosfære og landlig charme. Her er den rolige landidyl bevaret, samtidig med at boligen løbende er moderniseret med fokus på komfort, funktionalitet samt en hyggelig og harmonisk indretning.
Indenfor bydes du velkommen i et rummeligt bryggers med synlige bjælker og loft til kip, som giver en flot rumfornemmelse og god plads til hverdagens praktiske gøremål. Herfra fortsætter du til et stilrent badeværelse, ligeledes med loft til kip, som understreger boligens lyse og indbydende udtryk. Boligens køkkenalrum er indrettet i klassisk landstil og fungerer som et naturligt samlingspunkt i hverdagen, hvor de hyggelige og rolige rammer indbyder til både madlavning og samvær.
Den store opholdsstue er hjemmets hjerte. Her skaber de synlige bjælker en varm og autentisk atmosfære, mens den gennemtænkte indretning giver plads til både spiseområde og en hyggelig sofakrog. De mange vinduer sikrer et skønt lysindfald og trækker naturen og de smukke omgivelser helt ind i boligen.
På førstesalen finder du tre gode værelser, alle med loft til kip, som sammen med ovenlysvinduerne giver en lys og indbydende stemning. Herfra er der en skøn udsigt over de omkringliggende marker og skove som understreger den fredelige beliggenhed.
Ejendommen fremstår velholdt og løbende opdateret og forener på fin vis moderne komfort med den landlige charme.
Udendørs fortsætter idyllen. Den store træterrasse, anlagt i eksotisk træ, bliver et naturligt samlingspunkt i sommermånederne med god plads til både afslapning og hyggelige grillaftener. Haven er smukt anlagt med grønne kroge, blomstrende bede og store træer, der skaber privatliv og en helt særlig oase. Her er desuden flere gode opholdszoner samt en rummelig carport med fine muligheder for både parkering og opbevaring af haveredskaber og fritidsudstyr.
Beliggenheden er ideel for dig, der ønsker fredelige omgivelser uden at give afkald på hverdagens bekvemmeligheder. Indkøb, skole, daginstitutioner, fritidsaktiviteter samt bus- og togforbindelser findes i gåafstand fra ejendommen. Fra Glumsø er der desuden direkte togforbindelser til både København og Næstved, hvilket giver en nem og fleksibel hverdag.
Her får du det bedste fra to verdener; landlig ro, natur og udsigt kombineret med korte afstande til hverdagens behov og en let tilgængelig hverdag.



