






Bækkene 229, Enø, 4736 Karrebæksminde
Sommerhusidyl, charme og eftertragtet beliggenhed på Enø
På Bækkene 229 venter et særdeles charmerende sommerhus, hvor klassisk sommerhusstemning møder en lys og indbydende indretning. Her får I et hyggeligt fristed med en skøn stor terrasse, en rummelig grøn have og masser af muligheder for at nyde livet under åben himmel.
Det sorte træhus med hvide sprossevinduer har en helt særlig sommerhuskarakter, og indenfor fortsætter den gode stemning med hvidmalede trævægge, synligt dagslys fra de mange vinduer og en afslappet indretning. Der er gode muligheder for at sætte sit eget præg på en allerede hyggelig ejendom.
Husets hjerte er det hyggelige opholdsrum, hvor sofaafdelingen og spisepladsen inviterer til alt fra stille morgener med kaffe til lange middage med familie og venner. Udover dette så indeholder huset 2 værelser og en skøn udestue, som er helt perfekt til at nyde sommerens lys og den grønne have.
Udenfor fortsætter oplevelsen. Den store træterrasse skaber flere gode opholdszoner og bliver uden tvivl et naturligt samlingspunkt gennem sommeren. Her er plads til både morgenkaffen, frokosten i solen og de lange aftener omkring grillen. Den veltilvoksede have giver samtidig god plads til leg, afslapning og sommerliv.
Bækkene 229 er et sted, hvor det er nemt at finde feriefølelsen. Et charmerende sommerhus for jer, der sætter pris på atmosfære, natur og et uformelt sommerliv – og som ønsker et skønt fristed på Enø.


