Her finder man et fritidshus der er velholdt og hvor der har været fokus på, at få det optimale ud af sine kvadratmeter. Det er blevet til hele 4 værelser, hvor der er plads til fx. overnattende gæster. På trods af de mange værelser, er man ikke gået på kompromis med de fællesrum, der er i huset. Indretningen fremgår af plantegningen, men særligt bør bemærkes den gode stue og det skønne køkken. Her er der plads til at samle familien til hyggelige stunder, når vejret ikke inviterer til at benytte sig af den dejlige have. Der kommer en masse naturligt lysinfald, hvilket er med til at give en både rummelig og behagelig atmosfære.
Foruden selve sommerhuset er der som plantegningen illustrerer øvrige bygninger, der blot giver endnu flere muligheder. Måtte man alligevel have et større pladsbehov er der stadig mulighed for at tilbygge og udvide, naturligvis med godkendelse fra relevante myndigheder.
Med denne beliggenhed er man tæt på fjorden, hvor der er både- og badebro og flere har både kano og havkajak som bruges flittigt. Udover det ligger man indenfor kort cykelafstand til det pulserende liv ved Græshoppebroen, Enøs populære badestrand og den hyggelige kanal med de mange restauranter og boder.