Strandrylevej 23, Enø, 4736 Karrebæksminde

Hyggeligt sommerhus på Enø

Velkommen til Strandrylevej 23! Her er man tæt på vandet og skøn natur.

Ejendommen fremtræder pænt og velholdt og her kan man nyde sommerlivet til fulde. Fritidshuset er blevet istandsat indvendigt i 2021, herunder køkken og badeværelse. Så det er lige til at rykke ind i og bruge fra start.

Strandrylevej er en lukket og rolig vej, hvor der er kort afstand til Fjorden og også kun en kort cykeltur fra Enøs kendte badestrand og resten af livet omkring kanalen.

Indretningen fremgår af plantegningen, men særligt bør bemærkes at der er 3 soveværelser og et dejligt lyst køkken-alrum. Herfra er der også udgang til den skønne sydvendte terrasse. På de kølige eller grå dage, er det oplagt med indendørs hygge med familien i det gode køkken-alrum, hvor man kombinerer køkken og stue på en rigtig god måde, hvor alle er en del af fællesskabet. Udover de 54 boligkvadratmeter er der to andre bygninger på grunden. Fra soveværelset er der adgang til det gode og anvendelige disponible rum, hvor der er vaskemaskine og vask. 

Går du med overvejelser om udlejning, er ejendommen også oplagt, at leje ud til glade feriegæster.

Kom ud og oplev dette dejlige fritidshus - bestil en fremvisning på 5577 4736.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.